søndag den 14. oktober 2007

Hjemme igen.

Så har vi holdt ferie, en skøn uge på Bornholm. Masser af sol, vind, hav og også en masse fisk at spise.
Som min moster siger: Lige så man strutter af sundhed af alt det fisk. ;-)

Sophie har taget turen over og hjem utroligt flot. Vi frygtede, at hun ville skrige hele vejen, da hun virkelig hader at være fastspændt (men det skal hun jo være i sin autostol), men det gik over al forventning. Hun sad og småsnakkede på bagsædet, sparkede til sin frø og sov også lidt ind i mellem.
Da vi så kom ombord på færgen på vej til Bornholm var der ikke nogen tvivl om, at hun opdagede, at der skete noget nyt og meget spændende. Hun holdt godt øje med sine omgivelser og da motorerne startede, drejede hun lige hovedet for at finde ud af, hvor det kom fra. Og så grinte hun, da skibet begyndte at ryste. "skøre unge" :-)

Det samme skete, da vi kom ombord på færgen hjem, heldigvis var der her ikke så mange med, så hun lå på sin dyne på gulvet og bare bredte sig, legede og snakkede så det var en lyst.
Og så er vi egentlig bare glade for, at vi ikke først skulle derover i uge 42, for der har alle sjællænderne ferie, og færgen var bare proppet med biler, da den anløb Rønne.
Og der var igen rigtigt mange biler i Ystad, der ventede på at komme til Bornholm. Så alt i alt, godt vi fik en stille og rolig uge, uden at skulle stå i kø alle steder osv.

Så, det kan vi da godt gøre igen. ;-)

Ingen kommentarer: