onsdag den 27. februar 2008

Ups...

Glemte at linke til Bitten, da jeg blev tagget af hende.
UNDSKYLD Bitten.
Linket kommer her :o)
http://joyofscraps.blogspot.com/

tirsdag den 26. februar 2008

Stafetten går videre...

Jeg udfordrer:

Anne (ikke længere nybegynder)
Cowgirl - Helle.
Marianne - Scrapcatten.
Else - scrappe Elses blogvogn.
Sabina Bjerre
Kirsten Gro
Benita.

Pu, det er da svært at finde nogle at tagge, der ikke allerede er blevet det. Håber det lykkedes. Jeg har altså ikke været alle siderne på alle blogs igennem. ;)

7 sandheder

Bitten har jo udfordret mig, så jeg må hellere prøve:

1. Har sejlet jorden rundt på hustru-barn sejlads med min far på hans arbejdsplads (ØK), fra jeg var 3 - ca. 14.
2. Da jeg var lille ville jeg være navigatør/ styrmand som min far - alternativt skibsreder, hvis det nu skulle være.
3. Havde også lagt alle planer for skibstyper, navne, uniformer osv. men det "faldt" på uniformsfarven... da min daværende yndlingsfarve var Mærskblå, og uniformerne skulle IKKE være Mærskblå. hi hi.
4. Ville gerne igang med at læse igen, evt. på universitetet.
5. Er på én gang rodløs og hjemmemenneske (frygtelig blanding) ;)
6. Min mormor døde i 2005 - og jeg savner hende hver evig eneste dag.
7. Elsker feminint tøj og høje hæle, men går mest i cowboybukser og træsko ... hm

Nå, hvem skal jeg så udfordre??? tænke, tænke, tænke...

torsdag den 21. februar 2008

7 sandheder... udfordring

Så har Bitten vist udfordret mig til at skrive 7 sandheder om mig selv.
Jeg må vist hellere gå i tænkeboks og vende tilbage senere. ;-)

tirsdag den 19. februar 2008

Må man godt være lidt *grrrr*

Nå, Sophies møb er i behandling, hun har nu fået noget nyt penicillin, da det første mærke ikke virkede, hun rodede rundt med temperaturer på omkring 40. Helt nøjagtigt 39.8.
Nu hvor det nye virker, har hun kun 36,9 så det er jo skønt.

Til gengæld *gggrrrrr*:
Så var jeg ved vagtlægen med hende her til aften, da hun i løbet af ganske kort tid, fik noget udslæt, og jeg var bange for at det var penicillinen hun ikke kunne tåle... (Jeg er selv pen.allergisk og det lignede lidt det udslæt jeg fik den gang.)
Men nej.
Pigen har oveni - eller før - møbben fået skarlagensfeber. Nu kommer udslættet bare.

Så er der ski da ikke noget at sige til, at hun er sløj. Lille pus.

Men, NEJ HVOR JEG GLÆDER MIG til Martin kommer hjem. Jeg syntes ikke det var hårdt, da hun var ammebarn at vågne x gange om natten, jeg syntes ikke det er hårdt, når hun skriger for ondt i tænder, mave eller hvor pokker det nu er, men at hun oveni en møb har skarlagensfeber er bare hårdt.
Hun sover dårligt, både om dagen og om natten, er et lille hængetræ og noget så "bette" og samtidig kaster hun bare op, hvis hun får andet end modermælkserstatning og/ eller vand, så...

Mor vasker igen i morgen lille skat. ;-)

lørdag den 16. februar 2008

Og én gang til! Bare fordi...

Så har Sophie sandelig fået mellemørebetændelse (= møb herefter), dog kun på det højre øre og i mildere grad, hvis jeg forstod lægen ret.
Så vel hjemme fra sygehuset i Kolding hvor vagtlægerne holder til - med en feberhed pige, blev der målt temperatur og givet medicin samt lagt til at sove igen.
Indtil videre har hun kun været vågen en gang pga. en ble og har lagt sig til at sove igen med det samme.
Men jeg frygtede nemlig møb, hun har været så ked det meste af ugen, men alle (3) tjek har været negative, nu var dette her så "godt nok" - den var gal. Men heldigvis, så kan vi få en behandling igang.
Hun skal i hvert fald ikke gå for længe med det uden at blive behandlet.

torsdag den 14. februar 2008

Syg igen, igen, igen...

Nå, så har Sophie draget sig en ordentlig omgang forkølelse og "forkølelses irriteret" mellemøre på sig, men den er vist heldigvis ved at være slut nu. Det hjalp, da hovedenden i hendes seng blev hævet med 20 cm.
Man tror ski at barnet trimler ned i enden af køjen, men nej, hun har længe ikke sovet bedre!!
Og dermed også moderen, så længe man sover i samme rum. ;-)

For mit eget vedkommende, ja, jeg glæder mig vildt til Martin kommer hjem, jeg har muligvis fået bøvl med min galdegang igen, til trods for at galdeblæren er fjernet.
Jeg havde vagtlæge forleden nat og fik et ordentligt hak i den ene side af rumpetten, med noget der var så stærkt, at jeg rent faktisk ikke kan huske, at jeg stod op og fik Sophie klar til dagpleje, men hun var ikke hjemme kl. 11-12 stykker da jeg vågnede, og gået selv er hun jo nok ikke?? ;-) *ggg*
Senere måtte jeg til egen læge, der gentog "kuren" bare i den anden side, og så fik jeg ellers en recept med "gode" ting til næste gang, jeg får en tur.
De kloge hoveder mener, at jeg enten har krampe i galdegangene eller galdesten, for det kan man af og til godt producere til trods for den manglende galdeblære. Hvis det er sidstnævnte, er der kun én kur. ... Operation, igen. Så jeg krydser fingre for et enkeltstående tilfælde.

Indrømmet, jeg er træt og slidt, og håber på 1 - måske 2 dage, hvor Martin er primus motor på Sophie, så jeg kan sove og komme lidt til hægterne igen, så jeg kan få skik på huset som ligner Jehovas ødelæggelse (og JA, mere end normalt...) og få begyndt at scrappe lidt igen.
Med alle de scrappeting er jeg nødt til enten at begynde at scrappe seriøst igen eller få dem solgt, for de fylder og bliver ikke brugt.
Og det er jo egentlig trist.

Og hvis der er nogle, der kan give mig en "how to do blog-tracking" eller hvad det hedder for dummies, må de gerne sige til, for jeg vil gerne følge med i x antal blogs, men får dem ikke altid tjekket og når jeg så kommer ind er der 12.000 nye indlæg... hi hi.

tirsdag den 5. februar 2008

Jobansøgning og -samtale.

Pu, ha.
Jeg skal til jobsamtale på torsdag. Det er helt vildt. Ovenpå x antal afslag og det der er værre, nemlig at der slet ikke svares hverken ja eller nej til ansøgningen, så er det faktisk allerede positivt. :D
Åbenbart ligger jeg p.t. lunt i svinget, chefen har udtalt, at han godt kunne lide, at det lød til, at jeg havde et kæmpe drive og var villig til at tage et specifikt kursus for at blive velegnet til stillingen.

Skal nok fortælle mere senere, bare rolig. ;-)

Men nu vil jeg gå i seng, skal tidligt op med Sophie i morgen tidlig.
Og jeg overvejer at fræse til frisøren og lige få gjort bare lidt ved håret, så jeg er lidt mere repræsentativ på torsdag. ??? Hm....

mandag den 4. februar 2008

Fastelavn er mit navn

Så har der været fastelavnsarrangement i Sophies dagpleje, alle dagplejerne og deres børn mødtes i legestuen og fra 9.30 - 12. var der fri adgang for bedsteforældre og de forældre der ikke arbejder. Så det var jo heldigt... ;-)


Jeg lovede en veninde at sætte et par fotos op, så det må jeg hellere gøre.


Sophie var blomster fe, men jeg fik ikke givet hende vingerne på, så dem må I tænke jer til.
Man kan godt blive tørstig, selv om man er en lækker lille fe. ;)
Godt, man kan selv.

søndag den 3. februar 2008

Fra Annes blog...

Fandt denne på Annes blog og syntes den var værd at kopiere:

1. Hvor er din mobil? Bordet
2. Din kæreste? MIN ;-)
3. Dit hår? Kedeligt
4. Din mor? Dejlig
5. Din far? Alletiders
6. Din favorit ting? Kærlighedsgaverne
7. Hvad drømte du om i nat? Ingenting
8. Hvad drikker du helst? Cola
9. Drømmebilen? MG
10. Hvilket rum er du i nu? Stuen
11. Din eks.? Fejltagelse!
12. Din største skræk? Miste
13. Hvad vil du være om 10 år? Ældre
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Ingen
15. Hvad er du ikke? Udhvilet
16. Det sidste du gjorde? Telefonerede
17. Hvad har du på? Tøj
18. Din favoritbog? Sølvskeen
19. Det sidste du spiste? Osterejer
20. Dit liv? Omstruktureres
21. Dit humør? Okay
22. Dine bedste venner? Værdifulde
23. Hvad tænker du på lige nu? Martin
24. Din bil? Pegeout
25. Hvad gør du lige nu? Skriver
26. Din sommer? Babyramt
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit tv lige nu? C.S.I.
29. Hvornår lo du sidst? I dag
30. Hvornår græd du sidst? Forleden

I er naturligvis også velkomne til at kopiere den og udfylde jeres egen. :o)

fredag den 1. februar 2008

Stort og småt

Det er ved at være lidt længe siden, jeg har skrevet noget om hverdagen.
Den allesteds nærværende hverdag....

Sophie er begyndt at gå til kiropraktor, med rigtig god effekt.
Der er kommet gang i hendes mave, og hun er blevet sat ned i det ene aff.middel, så nu håber jeg vi snart kan skære yderligere ned og slutte med det. Jeg har nemlig valgt at skære ned på det vanedannende først.
Og når det så er faset ud, ja så kommer turen til den næste.

Samtidig:
Så har det MÅSKE en positiv effekt på hendes venstre side, som jo er det, jeg oprindeligt valgte at gå til kiropraktor med hende for.
Ergoterapeuten mente i hvert fald at kunne se en positiv forbedring sidst, og jeg synes også selv, at det ser ud som om hun er mere "fri" end hun har været før.
Det lader til, at venstre arm kommer længere ud, højere op og bruges oftere end før, og på samme måde, hun virker knapt så skæv som hun har været før, og i det hele taget mere "normal" i sin kropsbygning og motorik.
Hvor ville jeg bare blive glad, hvis det ikke bare er indbildning, eller en midlertidig forbedring - gerne for begge dele, men især for hendes motorik og brugen af venstre side.

Vi skal først til undersøgelse på sygehuset igen i maj, det er fordi når børn er ca. 1 år, kan man bedre vurdere hvor de er henne rent motorisk.
Der er nogle basis ting, de gerne skulle kunne når de er omkring det første år, og hvis det viser sig, at hun ikke kan dem, ja så kan der blive tale om en scan af hovedet, og så ellers en diagnosticering. Men den diagnosticering ville jeg på den ene side bare gerne have, så vi vidste hvad vi har at rette os efter, og på den anden side, jamen så er det jo også vigtigt, at vi ikke bare får diagnosen, men at den også er underbygget.
Jeg hader bare uvisheden, og synes heller ikke rigtigt at jeg kan komme meget videre med Sophie og motorikken før jeg ved, hvor dybt jeg skal gå.

Mht. ansøgninger, ja, jeg har fået et afslag, og et - vi henvender os senere med nærmere - og ellers ingenting.
Hvorfor i alverden kan folk ikke som minimum skrive tilbage, at "det rager os en bønne" ?? Okay, hvis de får 500 ansøgninger om måneden, så er det jo ikke så nemt at nå, men man får nemt indtryk af, at de bare "Nå, det er en uopfordret ansøgning" lige i skraldespanden...
Og så bliver man jo ikke mere motiveret for at søge, men det skal jo gøres.
Men jeg snakkede med en i går, som lød interesseret og positiv indstillet, så jeg er ved at færdiggøre endnu en ansøgning, som jeg så har tænkt mig at aflevere på adressen på søndag, hvor jeg alligevel skal ud at køre og kommer forbi.
Og jeg krydser fingre.
Det er godt nok lidt langt væk og kun deltid, men der er mulighed for flere timer, og ja, da vi alligevel skal flytte, så kan vi jo evt. flytte derhen?
For Martins vedkommende er det jo underordnet hvor i landet vi bor, bare han kan komme til et tog og til en lufthavn.

Så har jeg fået læsebrille, skal lige vænne mig til den, og ikke mindst det at skifte mellem den almindelige brille og læsebrillen. Jeg skal lige have noget større behov for den slags hjælpemidler, før jeg vælger en brille med glidende overgang.
For det første havde de en masse stel, som jeg godt kunne lide, men de klædte mig ikke, og dem der klæder mig, er totalt kedelige...
Så ville en af mine veninder sige, at det ene skal jo passe til det andet ;-) Sødt ikke?? *ggg*
Godt nok er jeg ikke den mest trendy og modeskabende person - indrømmet - men livet er for kort til en kedelig brille.
Omvendt, så kan det snart blive tid til ny brille, for Sophie fik lige gokket mig en ordentlig én, lige i øjet i dag, og fik derved vippet til brillen, så jeg ved ikke lige hvor længe den holder... *GGG*

Martin ringede hjem, de skal til Immingham og derfra måske tilbage til Afrika. :o( *Øv, øv, øv*
Så hvis ikke han får sit 14-dages hjemrejsevarsel senest på torsdag, så kontakter han lige rederiet, da det ellers kan betyde, at han først kommer hjem i uge 12!!
Ikke smart, når han skal hjem (i følge kontrakten og overenskomsten) i uge 8 og vi skal på ferie i uge 10!!
Så jeg krydser virkelig fingre, for at han når hjem.
Det vil blive en kedelig ferie i Søndervig uden ham...

Mor og Happy kommer i morgen, håber jeg. Begge mine forældre og jeg skal med ind i legestuen på mandag og se Sophie i sit fastelavnstøj.
Jeg skal nok lægge billede op, når jeg ellers lige får taget nogle.