mandag den 22. oktober 2007

Tænder, fest og oprydning.

Sophie er ved at få flere tænder...
Vi véd, at der er to på vej i overmunden, og min svigermor har lige opdaget 2 mere i undermunden. En på hver side af dem, der allerede er kommet frem.
Det går skisme da stærkt... :-O
Ikke noget at sige til, at hun savler og er mulet lige for tiden.

Vi var til fest i lørdags i anledning af mors 65 års fødselsdag, og Sophie blev bare sådan beundret af alle.
Min ene moster synes, at Sophie er "lækker-lækker" og det er jeg jo meget glad for at høre. Hi hi.
Min veninde og jeg var så ude at gå med Sophie i vognen, i et forsøg på at få hende til at sove, men det gik ikke helt som planlagt, for hver gang, der var et plant underlag at køre på, blev pigen helt tavs, og lige så snart det bumpede og rystede, så pludrede hun løs.
Sophie er en action-baby. Lader det da til.

Til gengæld fik min veninde og jeg løst hele verdenssituationen, næsten.
Dog ikke så meget, som vi gerne ville, da vi jo også skulle tilbage til festen, men vi ses heldigvis allerede på onsdag igen, hvor hun kommer herop.
Og hun håber bare, at det er godt vejr, for så skal hun med Martin ud at køre på motorcykel! Og ja, det skal jeg også. Skal bare låne Dorthes styrthjelm, vi har nemlig ikke fået købt en hjelm til mig endnu.
Men - det kommer forhåbentlig.
Min plan er, at jeg skal have sparet sammen til et motorcykel kørekort og så - så vidt muligt i gang med at tage kortet til foråret.
Så må jeg se, om det lykkes.

Så er vi i gang med at rydde op nedenunder, mit værksted er efterhånden helt pænt igen.
Det har været dynget til med alle mulige papirer og værktøj, som man liiiige har brugt, men ikke fået lagt på plads (og ja, jeg bærer selv en meget stor del af skylden for det) så nu skal det være.

Jeg skal have købt en lås til nogle af skufferne, evt. et låsebeslag, hvor man så kan sætte en hængelås igennem, for dels er der noget af mit værktøj og mine maskiner som koster kassen i nyanskaffelser og er svære at købe brugt, og dels så er der organiske opløsningsmidler og andre giftige sager i nogle af skabene.
Ikke så smart, når man har en lille én, der lige om lidt er i kravlestadiet.
Det skulle jo helst ikke gå ud over Sophie, at mor har en "hobby"/ arbejdsplads, der er farlig for små børn.
Og desuden, så har mit værktøj også helt klart bedst af at ligge på sin plads og ikke i en dynge på bordet eller på en hylde.
Min sav skal da have skiftet klinge, fordi der har ligget noget tungt ovenpå, så klingen knak. Godt jeg har 124 ekstra! ;-)

Så er det jo også rart at få gennemgået tingene, finde ud af hvad jeg bruger og hvad jeg ikke bruger længere.
Få styr på reservedelslisten, så jeg kan se, hvad jeg mangler at få købt og hvad jeg skal vente med at købe til min hånd bliver i orden.
Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke lige nu skal sidde med at rette en balancespiral op, for det er finmotorikken absolut ikke til.
Men hvis min hånd bliver bedre, ja, så skal jeg da i gang igen. Ikke mindst fordi jeg har nogle reparationer hjemme, som skal gøres færdige og afleveres.
Godt at "kunderne" er tålmodige.

1 kommentar:

Cowgirl sagde ...

Så må du se at passe på "babserne" så den lille ikke bider hul. Glæder mig til at se hende.