Ups

Nå, jeg har tidligere i et indlæg skrevet om, at jeg HADER at løbe...
Glem alt om ½marathon'et - det er som minimum udskudt, nok reelt droppet. At løbe 5 km. har jeg gjort før, så mon ikke jeg kan komme til det igen osv, men 21 km??
Anyways, er jeg "kommet til" at love at være i så tilstrækkelig god form om 7 mdr. at jeg kan komme med en ud at løbe, og han er vel at mærke vant til at løbe. I dag var han væk i 1½ time, og ikke fordi han tog det stille og roligt.
Puuh, hvad har jeg rodet mig ud i?

Jo, motionen fylder meget, scrap meget lidt, strik mere.
At miste en ven pga. noget så "småt" - så har det vel reelt ikke været venskab, men bare noget der lignede? Så selv om jeg mentalt har lyst til at scrappe, så former det sig slet ikke, når jeg endelig sidder med det - det er lige som om, at selv de mest oplagte farvesammensætninger ikke længere kan ses, og at det bare bliver klasket sammen for at blive lavet, ikke fordi det betyder noget.
Og så er det faktisk bare spild af tid. Hvis ikke engang slutresultatet kan glæde, hvad skal man så lave det for?

Men, jeg vil da gerne scrappe igen, jeg har bare lige 10 strikkeprojekter og 1 patchworkdug, jeg SKAL have færdig først. Og på et eller andet tidspunkt, så begynder det vel at glæde igen; slutresultatet, mener jeg....

Mht. motionen - så har jeg med vilje valgt at det skal have lov til at fylde så meget, jeg skal opnå en vis "virke-grad" for ikke at gå kold og jeg kan mærke, at det allerede nu ærgrer mig lidt, at jeg ikke kan træne torsdag og fredag, fordi jeg har andre planer.
Måske jeg kan finde en lille bitte mulighed torsdag? Jeg må lige se...

Men jeg er under alle omstændigheder spændt på, hvad det løberi udvikler sig til. Og jeg burde med 7 mdrs forberedelsestid, også kunne være i stand til at imødegå det og "vinde" - jeg nægter i hvert fald at skulle stå og sige "det kan jeg ikke" fordi jeg ikke har trænet til det. Det er simpelthen for pinligt. ;O)

Stædighed er nogle gange en god ting :O)

Fortsat god sommer til jer.