søndag den 9. december 2007

Scrap

Så må jeg vist hellere få lagt nogle billeder på bloggen af, hvad jeg tidligere har lavet indenfor scrapbooking.

Jeg uploader ikke det hele, det vil være for meget, men kun nogle af de ting, som jeg selv synes er rigtig gode og vellykkede.

Dog har jeg et enkelt LO som aldrig vil blive uploadet, jeg har intet imod at vise det frem, når der er nogen, der ser min mappe, men det skal ikke på internettet. Og det er ikke fordi, det på nogen måde er frækt eller lignende, det er bare for privat for mig at uploade.



Denne æske er lavet for snart 1 års tid siden, vi skulle til mine svigerforældres fødselsdagsfest og det var en lille "ekstra" ting, da de fik billetter til Michala Petri og Lars Hannibal koncert - med spisning - her i Middelfart.

Heldigvis blev de glade for billetterne, maden blev også godkendt, for vi havde været så meget i tvivl, eftersom de kun ønskede sig to Stressless stole, eller tilskud til dem.

Men - som vi sagde da vi gav dem gaven - hvad er to gode stole værd, hvis man ikke har noget at snakke om, mens man sidder i dem?


Æsken og kortet er begge lavet i bazzil og vellum. Farverne er bottle glass og thyme og vellum'en hedder vist nok wine leaves eller noget i den stil. Det må I ikke hænge mig op på.

Æsken er lavet efter en æske, som Meltesen uploadede på GQ, jeg har bare tilføjet flere flapper som I kan se på det næste foto.

Der er stemplet med guldsværte og skumstempler på kortet, alle kanter er sværtet med guld, og hjertet er stemplet med watermark, der så er embosset med guldglimmer.
Båndene er grønne med sort. Det var dem, der passede bedst.



Her er æsken så åbnet, der er i alt 4 flapper, og på de 3 der p.t. er åbnet er der hver en flap indad, de er sat fast med nogle pins - tror jeg de hedder - i guld og ja, der er igen vellum under, og sværtet med guld på alle kanter.

På den inderste flap er der igen embosset et glimmer-snirkel hjerte og inden i lå der så en lille ekstra gave til svigermekanikken.


Heldigvis blev de glade for den. De rørte ikke indholdet (eucalyptusbolscher og cigaretter) før næsten et halvt år efter, de kunne ikke nænne det, og æsken står stadig fremme på deres reol i dagligstuen, så man ikke kan undgå at se den. Og det er jeg naturligvis stolt af.

Det tog mig ca. en uges tid at lave æsken, dvs. 7 aftener, jeg skulle lige måle og tegne, måle og tegne og prøvefolde osv. Men da jeg endelig kom igang, tog det kun to aftener.
Så det var ikke så slemt.
Til gengæld ryddede jeg vist butikken for bottle glass og thyme bazzil i den omgang. ;-)


En af de LOS jeg er mest glad for er dette. Papiret er Basic Grey, så er der yderligere brugt UTEE i hvid og rød snor, træklemmer og stålhjerter, samt klar embossing og watermelon bazzil.
Der er i øvrigt også nogle punchede frøer, jeg fik i en swap - kan desværre ikke huske fra hvem, undskyld - men frøer har en betydning for mig og manden, så derfor skulle de med.
Alle billederne har en speciel betydning: venner, familie, drømme, mistede forhåbninger, hygge og ja, de ting, der gør vores liv, til det, det er. Naturligvis kunne ikke alt være med, men de vigtigste ting er.
Det eneste, jeg nok vil lave anderledes en anden gang er at lave matterne under billederne en anelse større eller helt udelade den og nøjes med at sværte kanter osv. Men da det er første gang, jeg har så meget dims på, er jeg faktisk ret stolt, for jeg synes ikke der er for meget og samtidig føler jeg selv, at farver og opsætning passer fint til hinanden.
Jeg vil prøve at få mere scrap på bloggen efterhånden, som jeg kommer igang igen. Mange tak for at I kiggede med, selv om I måske har set det før. :-)







2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Jeg er simpelthen SÅ vild med det LO - selv kan jeg overhovedet ikke finde ud af at lave dobbelt-LOs.... ;o)

Elisabeth sagde ...

Tak Marianne. Jeg er nu også vild med din stil - alt det med store blomster og håndskrift det synes jeg slet ikke vil lykkes for mig. ;-)