Det nye år.

Så blev december måned vel overstået.

Jeg er så småt ved at blive rask igen, forkølelse, halsbetændelse og en omgang influenza har stået i kø gentagne gange (forkølelsen altså), så jeg er noget slatten ovenpå dén omgang. Men, det går fremad.

Scrap har jeg overhovedet ikke haft lyst eller overskud til, men jeg kan dog langt om længe strikke lidt igen, så midt i febertågerne har jeg da kunnet ligge under dynen og strikke. Ikke særligt pænt, men det har da kunnet bekæmpe min rastløshed om aftenen efter Sophie var faldet i søvn. hi hi...

Sophie er begyndt i dagpleje, vi er stadig i indkøringsfasen, men det skal nok blive godt.
Hun er tryg ved Birgitte (kaldet Gitte) og meget interesseret i de andre børn. Dog kan hun stadig blive meget ked af det, så jeg er blevet tilkaldt - det er ikke så sjovt for dagplejeren, når de andre børn græder med i sympati.
Det var dog ikke værre i dag end at da Gitte ringede efter mig, kunne jeg godt høre Sophie i baggrunden (dvs. lige ved siden af telefonen) højlydt grædende og det havde hun gjort i en halv times tid ca., men da jeg kom derover 5 min senere (fordelen ved at bo så tæt) sad hun glad og fro hos Gitte og kiggede i en bog og pludrede løs. Så vi var der lidt længere, og så gik vi hjem, mens hun var glad. :)

Martin har været flink til at ringe hjem mellem Jul og Nytår, det har så også hjulpet, at de har ligget for anker ved Holland. Først ved Amsterdam, så Rotterdam. Nu er de endelig her i dag kommet i havn og skal laste olie i aften. Hvorfor laster Holland altid om natten??? Sådan var det også da min far sejlede og kom dertil. Skørt...
Nå, men på et tidspunkt skal de jo så derfra og desværre skal de til Afrika igen. Denne gang først til Benin og så måske Dakar i Senegal. Generelt er ingen søfarende (jeg kender i hvert fald ingen, og jeg kender mange søfarende) glade for Afrika pga. korruption og deres myndigheders væremåde, når de ligger i havn, men Benin er Martin ikke specielt glad for at skulle til. Havnen i Benin skulle ligge ret tæt på Nigeria og der er nemlig mange pirater.
Godt, at de - i hvert fald på Martins skib - er næsten hysteriske med pirat-reglerne, udkig, alarmer, aflåsning osv. for pirater er noget m**!!
Jeg kender personligt en, der har været overfaldet af pirater ombord, på trods af korrekte forholdsregler på det tidspunkt - reglerne er strammet en del siden - og han synes ikke det var specielt sjovt med en pistol for tindingen, mens "ejeren" af den råbte og skreg på penge, tv, video, ure, værdigenstande, whiskey og smøger. Alt hvad der kunne omsættes nemt og hurtigt til kontanter.

Den ene af mine julegaver er forsinket og du godeste, jeg tror aldrig nogensinde jeg vil lave maskinpatchwork igen. På trods af alle mine opmålinger og skæring af stoffet, så når jeg syr (stille og roligt, ikke med pedalen i bund ;-) ) så bliver blokkene ikke lige store.
Hvis jeg nogensinde skal lave sådan en dug igen, så bliver det over papskabeloner. Det tager længere tid, men bliver helt klart pænere. Fra starten!!
På nuværende tidspunkt har jeg sprættet mere op, end jeg har syet tror jeg. Og bare det, at hver evig eneste søm skal presses, før man syr den næste.... gaaab. Nej, det har jeg ikke tålmodighed til tror jeg.
Håndpatchwork, perlesyning, kjolesyning (festlige...) strik osv. men ikke maskinpatchwork. Det går ganske simpelt for langsomt med et ustabilt resultat til følge... ;(
Så, jeg kæmper videre med dugen. Mangler 58 blokke endnu, så hvis jeg er heldig bliver det en kombi jul-fødselsdagsgave til modtageren.... Fødselsdagen er i juni. ;-)