Stort og småt

Det er ved at være lidt længe siden, jeg har skrevet noget om hverdagen.
Den allesteds nærværende hverdag....

Sophie er begyndt at gå til kiropraktor, med rigtig god effekt.
Der er kommet gang i hendes mave, og hun er blevet sat ned i det ene aff.middel, så nu håber jeg vi snart kan skære yderligere ned og slutte med det. Jeg har nemlig valgt at skære ned på det vanedannende først.
Og når det så er faset ud, ja så kommer turen til den næste.

Samtidig:
Så har det MÅSKE en positiv effekt på hendes venstre side, som jo er det, jeg oprindeligt valgte at gå til kiropraktor med hende for.
Ergoterapeuten mente i hvert fald at kunne se en positiv forbedring sidst, og jeg synes også selv, at det ser ud som om hun er mere "fri" end hun har været før.
Det lader til, at venstre arm kommer længere ud, højere op og bruges oftere end før, og på samme måde, hun virker knapt så skæv som hun har været før, og i det hele taget mere "normal" i sin kropsbygning og motorik.
Hvor ville jeg bare blive glad, hvis det ikke bare er indbildning, eller en midlertidig forbedring - gerne for begge dele, men især for hendes motorik og brugen af venstre side.

Vi skal først til undersøgelse på sygehuset igen i maj, det er fordi når børn er ca. 1 år, kan man bedre vurdere hvor de er henne rent motorisk.
Der er nogle basis ting, de gerne skulle kunne når de er omkring det første år, og hvis det viser sig, at hun ikke kan dem, ja så kan der blive tale om en scan af hovedet, og så ellers en diagnosticering. Men den diagnosticering ville jeg på den ene side bare gerne have, så vi vidste hvad vi har at rette os efter, og på den anden side, jamen så er det jo også vigtigt, at vi ikke bare får diagnosen, men at den også er underbygget.
Jeg hader bare uvisheden, og synes heller ikke rigtigt at jeg kan komme meget videre med Sophie og motorikken før jeg ved, hvor dybt jeg skal gå.

Mht. ansøgninger, ja, jeg har fået et afslag, og et - vi henvender os senere med nærmere - og ellers ingenting.
Hvorfor i alverden kan folk ikke som minimum skrive tilbage, at "det rager os en bønne" ?? Okay, hvis de får 500 ansøgninger om måneden, så er det jo ikke så nemt at nå, men man får nemt indtryk af, at de bare "Nå, det er en uopfordret ansøgning" lige i skraldespanden...
Og så bliver man jo ikke mere motiveret for at søge, men det skal jo gøres.
Men jeg snakkede med en i går, som lød interesseret og positiv indstillet, så jeg er ved at færdiggøre endnu en ansøgning, som jeg så har tænkt mig at aflevere på adressen på søndag, hvor jeg alligevel skal ud at køre og kommer forbi.
Og jeg krydser fingre.
Det er godt nok lidt langt væk og kun deltid, men der er mulighed for flere timer, og ja, da vi alligevel skal flytte, så kan vi jo evt. flytte derhen?
For Martins vedkommende er det jo underordnet hvor i landet vi bor, bare han kan komme til et tog og til en lufthavn.

Så har jeg fået læsebrille, skal lige vænne mig til den, og ikke mindst det at skifte mellem den almindelige brille og læsebrillen. Jeg skal lige have noget større behov for den slags hjælpemidler, før jeg vælger en brille med glidende overgang.
For det første havde de en masse stel, som jeg godt kunne lide, men de klædte mig ikke, og dem der klæder mig, er totalt kedelige...
Så ville en af mine veninder sige, at det ene skal jo passe til det andet ;-) Sødt ikke?? *ggg*
Godt nok er jeg ikke den mest trendy og modeskabende person - indrømmet - men livet er for kort til en kedelig brille.
Omvendt, så kan det snart blive tid til ny brille, for Sophie fik lige gokket mig en ordentlig én, lige i øjet i dag, og fik derved vippet til brillen, så jeg ved ikke lige hvor længe den holder... *GGG*

Martin ringede hjem, de skal til Immingham og derfra måske tilbage til Afrika. :o( *Øv, øv, øv*
Så hvis ikke han får sit 14-dages hjemrejsevarsel senest på torsdag, så kontakter han lige rederiet, da det ellers kan betyde, at han først kommer hjem i uge 12!!
Ikke smart, når han skal hjem (i følge kontrakten og overenskomsten) i uge 8 og vi skal på ferie i uge 10!!
Så jeg krydser virkelig fingre, for at han når hjem.
Det vil blive en kedelig ferie i Søndervig uden ham...

Mor og Happy kommer i morgen, håber jeg. Begge mine forældre og jeg skal med ind i legestuen på mandag og se Sophie i sit fastelavnstøj.
Jeg skal nok lægge billede op, når jeg ellers lige får taget nogle.