lørdag den 28. juni 2008

Farmors gaver

Så fik Sophie afleveret sin gave til farmor, men det var lidt snyd, at få en fin pink/rød blomstret pakke med glimtende bånd stukket i hånden af mor, når så farmor skal have den.
Det hjalp dog lidt på humøret, at man fik lov til at lege med papiret bagefter - og så noget af farmors mad!
Min svigermor blev heldigvis glad, især fordi jeg ikke havde skrevet "farmors guldklump", men "farmors mindste guldklump". Bare fordi de andre er (og ville have været) 18 år x 2 og 16 år x 2, så skal de jo ikke glemmes.
Alle børnebørnene er jo guldklumper. Heldigvis.

Efter mad og en eftermiddagslur, skal jeg love for, at den unge dame var i højt humør. Det var vi andre nu også. ;)
Hun "gik" rundt om bordene, pludrede osv og blev forkælet med tranebær, lidt is og farmors hjemmelavede saftevand.
Var i så godt humør, at hun først faldt i søvn 20.30 - et sted mellem 1 til 1½ time over normal sengetid... :o)

Gaven fra Martin og jeg - sådan lidt mere officielt - var bogen "Jordens søjler" af Ken Follett.
Kender den ikke, men det er den stil, hun plejer at læse, så med lidt hjælp fra boghandlen lykkedes det. Og hun har lovet at fortælle om den er god, for så kunne det måske være, man skulle låne den bagefter???

Ingen kommentarer: